Da IFPI aldrig havde hørt om problemet tidligere, satte pladeselskabernes brancheorganisation sig for at undersøge sagen nærmere – med velvillig bistand fra bl.a. CD-fabrikken SDC og Philips i Holland, der i sin tid opfandt CD’en og fortsat dikterer kvalitetsstandarden.

Først mundtligt og efterfølgende skriftligt udbad IFPI sig et eller flere eksempler på de CD’er, der angiveligt skulle være gået i opløsning. Efter en uges forløb rykkede organisationen Statsbiblioteket for svar. Og – i torsdags (13. maj) – gav Eva Fønss-Jørgensen fra Statsbiblioteket så IFPI afslag på at måtte undersøge de – i mellemtiden meget – omtalte CD’er.

”Vi er selv optaget af at få analyseret de problemer der specifikt er med vores CD'er og er i gang med at få undersøgt problemet, hvorfor vi ikke kan stille CD'erne til rådighed for jer”, lyder den kryptiske melding fra Århus. Eva Fønns-Jørgensen understreger i sin e-mail, ”at den dramatiske og noget sensationsprægede udmelding og den vinkel på historien, som blev resultatet, ikke var Statsbibliotekets, men mediernes.” Men siger samtidig at: ”Set fra Statsbibliotekets side er et offentligt fokus på mediernes forgængelighed imidlertid velkomment”.

”Forvirringen er total: På den ene side erkender Statsbiblioteket, at historien er blæst ud af proportioner, præcist som vi selv sagde, da den kom frem. På den anden side er de glade for omtalen. Sandheden, derimod, synes ikke at interessere i højhuset på Ringgaden. I hvert fald kun deres egen version af den”, siger IFPIs marketingdirektør Jesper Bay. ”IFPI kan kun beklage, at en samarbejdspartner, som vi i øvrigt nærer stor tillid til og samarbejder konstruktivt med på andre områder, ikke enten trækker deres kritik af CD’ernes kvalitet tilbage, eller giver os mulighed for at undersøge problemet. Hvis der altså er et”, slutter Jesper Bay, der har meddelt Statsbiblioteket, at han håber, man der vil genoverveje sin holdning til sagen for både forbrugernes og pladeselskabernes skyld.