I dag (09.03.10) offentliggøres rapporten "Investing In Music", der kortlægger pladeselskabernes omfattende investeringer i kunstnere og deres udgivelser. Rapporten udgives af IFPI i samarbejde med Worldwide Independent Music Industry Network (WIN), og i indledningen til rapporten fortæller formændene for de to organisationer om baggrunden for initiativet.

"Vi har været så heldige at have haft lange karrierer i musikbranchen. Vi har gennem forskellige karriereforløb arbejdet med fremragende artister og pladeselskaber og har oplevet den unikke kombination af talent og teamwork, som bedst afspejler musikindustrien.

I dag står vi i spidsen for organisationer, som tilsammen repræsenterer praktisk talt alle pladeselskaber i verden. De spænder fra de største internationale selskaber med tusindvis af navne til de helt små uafhængige selskaber med blot et enkelt navn eller to. Selskaberne adskiller sig enormt både størrelses- og genremæssigt og i deres kulturelle og forretningsmæssige tilgang til arbejdet. Men de har en grundlæggende mission til fælles: De investerer i kunstnere, bistår med at udvikle musikalske karrierer og sørger for, at dygtige talenter når deres velfortjente publikum.

Myter og virkelighed

En af de største myter om den digitale tidsalder er, at kunstnerne ikke længere har brug for pladeselskaber. Ifølge myten kan kunstnerne nå deres publikum direkte via internettet. Live musik og andre indtægtskilder, som fx merchandising og reklame, klarer resten.

Men virkeligheden er en helt anden. Et meget lille fåtal af kuntnere, som regel de mest populære etablerede navne, opnår succes ad denne gør-det-selv vej – og de forjener alt muligt held og lykke med det. Men langt størstedelen lykkes ikke. Sandheden er, at kunstnere generelt er meget bedre stillet, hvis de har en pladekontrakt. De har brug for finansieringen og den specialiserede støtte, som både små uafhængige og store pladeselskaber kan give dem.

Sagt på en anden måde: Mens den direkte vej via internettet er åben for alle, er dét at blande forretningstalent med kreativitet ofte lidt af et minefelt, hvor kreativiteten kompromitteres af udfordringerne ved at drive forretning, som jo kræver helt andre kompetencer. Generelt foretrækker kunstnere at overlade den komplicerede administration af deres rettighedsbaserede virksomhed til andre.

Internettet er ikke garanti for succes

Nu, hvor vi er nogle år inde i den digitale revolution, står det klart, at internettet i sig selv ikke er en garanteret vej til kommerciel succes. MySpace har mere end 2,5 millioner registrerede hip hop-navne, 1,8 millioner rocknavne, 720.000 popnavne og 470.000 punknavne. Svælget mellem anerkendelse og anonymitet, som er dér pladeselskaberne udfører den vigtigste del af deres arbejde, har aldrig været større, end det er i dag. 

Investering på flere fronter 

Investering i musik dækker mange forskellige områder. Der er troen på og støtten til kunstneren; ekspertisen i at finde en vej til succes; og den risikovillige forlods investering, som er nødvendig for at kunstneren kan skabe sit værk. Der er valget af sange og indspilningsarbejdet i studiet. Der skal laves artwork og måske også musikvideoer. Der er udgifter til fremstilling af fysiske eksemplarer og til distribution både online og på det fysiske marked. Og marketingkampagner på et eller flere markeder. Hundredvis af digitale kanaler og outlets skal serviceres. For nu blot at nævne nogle af elementerne i pladeselskabernes arbejde som langsigtede investorer i musik.

["Investing In Music"] beskriver, hvordan forholdet mellem pladeselskaber og kunstnere fungerer i virkeligheden. Rapporten går et spadestik dybere, end vi er vant til at se, og viser hvordan musikindustrien bruger sine penge. Den illustrerer vores branches enorme afsmittende effekt på økonomien i det hele taget. Og den afliver myten om, at kunstnere sagtens kan opbygge en langvarig og succesfuld musikkarriere uden hjælp og støtte fra et pladeselskab."

John Kennedy, formand for IFPI og Alison Wenham, formand for AIM/WIN.

Læs rapporten "Investing In Music" her.