Pladebranchen.NU - Nyt fra den danske pladebranche præsenteret af IFPI Danmark
AntiPiratGruppen begærer fogedforbud mod Tele2

AntiPiratGruppen (APG), der varetager musik- og filmbranchens interesser i sager om ulovlig kopiering af rettighedshavernes produkter, har i dag fremsat begæring om fogedforbud mod internetudbyderen Tele2. Det sker som et element i APG’s bestræbelser for at få sat en stopper for det ulovlige, russiske website AllofMP3’s aktiviteter i Danmark.

Tusinder af danskere bruger den russiske internettjeneste AllofMP3 til køb af dansk og udenlandsk digital musik. Det forhold, at der betales for de downloads, der erhverves, har forledt nogen til at tro, at der tale om en lovlig tjeneste. Det er imidlertid ikke tilfældet. Ingen rettighedshavere – hverken kunstnere, sangskrivere, forlag eller pladeselskaber – har givet tilladelse til AllofMP3’s musiksalg. Og ingen rettighedshavere har modtaget betaling for de millioner af musiknumre, der gennem de seneste år er solgt gennem tjenesten.

På den baggrund har APG i dag begæret et fogedforbud nedlagt for at tvinge Tele2 til at lukke for deres kunders internetadgang til AllofMP3. Højesteret har tidligere fastslået, at tele-selskaberne er forpligtet til at standse ulovlige aktiviteter via deres teleforbindelser. Tele2 har hidtil nægtet at efterkomme APG’s henstilling om at gøre det frivilligt.

Der vil ikke blive fremsat erstatningskrav eller gjort straffeansvar gældende over for Tele2. APG’s mål er i første omgang udelukkende at stoppe AllofMP3’s ulovligheder i Danmark. Og den mest effektive og enkle måde at opnå det på er, at de implicerede internetudbydere forhindrer brugernes mulighed for at benytte den ulovlige tjeneste –som man kender det fra f.eks. de ulovlige børneporno-hjemmesider.

- ”Vi havde naturligvis foretrukket, at Tele2 havde lukket forbindelsen til AllofMP3 frivilligt, og dermed påtaget sig det ansvar, som Højesteret for længst har fastslået, at internetudbyderne har. Men det har man altså ikke ønsket”, konstaterer IFPI’s advokat Jakob Plesner Mathiasen. 

Pladeselskabernes brancheforening, IFPI, er en af de rettighedsorganisationer, der står bag APG, og foreningens advokat forventer, at et fogedforbud vil gøre de øvrige teleudbydere mere forhandlings-villige. – ”Efter Tele2 kommer turen til de øvrige internetudbydere. Vi håber, de af sig selv vil lukke for forbindelsen, og dermed undgå en fogedretssag. Men om nødvendigt er vi indstillet på at lukke hele vejen rundt ad rettens vej”, siger Jakob Plesner Mathiasen. 

Ikke krav mod brugerne - endnu

APG’s indsats retter sig i denne omgang ikke imod brugerne af de ulovlige tjenester. Om en bruger vil kunne gøres erstatningspligtig for at have købt musik på AllofMP3, afhænger af, om den pågældende har været i god tro eller ej. Og da det ikke kan udelukkes, at nogle brugere har været i god tro, bl.a. på grund af nogle uklare udmeldinger sidste år fra Kulturministeriets side, har APG indtil videre ingen planer om at gå efter de hidtidige brugere af den ulovlige russiske internettjeneste.  

– ”Men oven på APG’s fogedforbudsbegæring mod Tele2, kan ingen længere være i tvivl om, at AllofMP3 er et ulovligt website. Så det ville være ekstremt uklogt, at skynde sig at downloade en masse musik fra det russiske website”, advarer Jakob Plesner Mathiasen, der dermed tilkendegiver, at APG fra nu af vil betragte ethvert musikkøb på AllofMP3 som foretaget i ond tro. 

Når APG ikke lægger sag an mod AllofMP3 skyldes det, at en sag mod en russisk internettjeneste vil være meget ressourcekrævende, og formodentlig tage flere år at gennemføre. – ”Vi kan ikke byde de danske rettighedshavere, at deres rettigheder krænkes i al den tid”, siger Jakob Plesner Mathiasen. – ”Og vi ønsker heller ikke at bruge unødige ressourcer på at føre en sag, når problemet i Danmark kan løses let og smertefrit ved, at internetudbyderne gør, som de skal”, slutter IFPI’s advokat, der håber på en hurtig afgørelse fra fogedretten.

 

Af Jesper Bay
13-07-2006
18-08-2010  Stor interesse for dansk musik
18-08-2010  Highlights fra Pladebranchen.09
17-08-2010  Musikzone konference
17-08-2010  Guld og platin i juni/juli
31-05-2010  Ny kommunikationschef i IFPI
31-05-2010  Certificeringer marts - maj 2010
27-05-2010  Højesteret giver rettighedshaverne medhold i sagen mod Telenor
18-05-2010  Telenor-sagen i Højesteret torsdag
06-05-2010  Er DMF blevet en filial af KODA?
07-04-2010  IFPI støtter TDC i KODA-sag


+ Se tidligere nyheder
Få nyheder pr. email

Vær blandt de første til at modtage nyheder om pladebranchen.

+ Tilmeld dig vores mailingliste her
Stor interesse for dansk musik

Danske musikelskere interesserer sig i stigende grad for danske kunstnere, når de køber musik. Det v ...

+ Læs hele artiklen
Highlights fra Pladebranchen.09

Samlet omsætningDen samlede omsætning for salg af indspillet musik udgjorde i 2009 535 mio. danske k ...

+ Læs hele artiklen
Recording Industry In Numbers

Pladebranchen i tal - kan købes her

Check ugens aktuelle hit-lister på Hitlisten.NU

Danmarks officielle liste over de mest solgte musikudgivelser opdateres hver torsdag midnat.

Lovligt download

Læs alt om lovligt download på www.pro-music.org


Kontakt Pladebranchen.NU

Send dine kommentarer, forslag og ideer til

+ info@pladebranchen.nu
© Copyright 2003-2010 Pladebranchen.NU - et IFPI Danmark initiativ